Intimkoncert med Alberte Winding & Andreas Fuglebæk på Mindet

Fredag den 8. december 2023

Snacks ⋅ Bobler ⋅ 3 retter ⋅ Vinmenu ⋅ Vand ⋅ Kaffe ⋅ Te ⋅ Petit four ⋅ Koncert
1.695 kr. pr. person ekskl. overnatning

Køb din billet her

Dette arrangement er ikke en del af vores Michelinrestaurant.

Lyse nætter i en mørk tid
En intimkoncert med Alberte Winding Duo er en mulighed for at opleve nogle af højdepunkterne fra en lang og poetisk musikalsk rejse.
Sammen med sin faste makker, guitaristen Andreas Fuglebæk, har Alberte Winding sammensat et bredt repertoire, der strækker sig fra nogle af hendes store hits som ”Lyse Nætter” og ”Tænder på et kys” over ”Fredes sang” og frem til sange fra hendes seneste album, “Marthas Vineyard”. Alt sammen krydret med små fortællinger om livets ned- og især opture.
Duoen spiller sig ind på den del af livet, der er poetisk, og forsøger at skabe et rum der omsætter en kold tid til noget varmt og bærbart.
”Vi har prøvet at samle noget melodiøst og sangbart, gamle hits og numre, der kan søsætte en god anekdote. Det er sange skrevet ud fra perioder med små børn og med store, med ny kærlighed og alt det lys, der kommer gennem sprækkerne”, fortæller hun.

Nyt album på vej
Alberte Winding, som de fleste danskere er på fornavn med, har med sin nærværende stemme og sine hverdagspoetiske tekster rørt både børn og voksne i mere end 35 år.
Hun har gjort sig bemærket som både skuespiller og forfatter, men musikken har været hendes hovedfokus, siden hun udgav sit selvbetitlede debutalbum tilbage i 1985. Efterfølgende er det blevet til en lang række pladeudgivelser og et utal af optrædener i forskellige konstellationer.
Efter Albertes bogudgivelser, bestselleren “Kastevind” og efterfølgeren “Småt Brændbart”, fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med sange fra det omfattende repertoire. Aktuelt har hun udgivet en ny single “Pastel & Tyndt Papir”, som er forløberen for et nyt album.

MADRESTRIKTIONER
Der er i forbindelse med denne type arrangement, desværre
ikke mulighed for at tage højde for allergier, spisevaner og andre madrestriktioner.

SEATING
Ved dette arrangement bliver man tildelt bord med andre gæster.
Hvis du ønsker at sidde specifikt sammen med andre, så skal antallet af billetter bestilles samlet
(dog max. 10 ved et bord) – på forhånd, tak.

AFBESTILLING AF EVENTS
I henhold til “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a” er køb af billetter ikke omfattet fortrydelsesretten. Billet-, kort- og eventuelle administrationsgebyrer refunderes ikke.