Thorvaldsen Samlingen på Nysø

Besøg Thorvaldsens samling, som ligger i gåafstand fra hotellet.
Museet er åbent torsdag (t.o.m. 22. juni) og søndag kl. 11-16 fra 2. april til og med 27. august 2023.
Der er mulighed for at besøge museet året rundt efter aftale. Besøget aftales 1-2 dage før ankomst.

Med et besøg i Thorvaldsen Samlingen på Nysø kan du både opleve unik kunst af Thorvaldsen, betragte en af Danmarks tidligste og meget smukke barokbygninger udefra og nyde vidunderlig natur på en og samme tur.

Se mere her

Camp Adventure

Se Sydsjællands smukke natur fra toppen. Blot 20 minutter fra hotellet, kan du tage hele familien med til Camp Adventure. Prøv deres klatrepark eller se landskabet fra toppen af deres skovtårn.

Læs mere her

Oremandsgaard Gods

Besøg Oremandsgaard Gods, og oplev deres fantastiske gin og æblebrandy.

Åbent hverdage 10-15 og weekender 12-15.

Destilleriet har plantet en 10 ha. stor æbleplantage med 20 forskellige gamle sydsjællandske æblesorter, da målsætningen er at udfordre den franske dominans på æblebrandy – på fransk Calvados. Æblesorter bruges også til at lave andre former for spiritus gin, f.eks æblegin.

Hjørnestenen i produktionen er Alfred Hage-æblet, opkaldt efter August Hages (nuværende ejer) tipoldefar. Og det bedste er, at man faktisk ikke kan producere mere klimavenlig alkohol end det produceret på æble.

Se mere her

Holmegaard Værk

En oplevelse af historiske dimensioner

Besøg Holmegaard Værk og bliv blæst bagover af historien om Danmarks første, sidste og eneste eksisterende glasværk. Det er her, at ikoniske stykker glas som Provence-skålen, Skibsglassene, Lotus-stagen og Blixen-vasen er tænkt, formet og født.

Holmegaard Værk er Danmarks nye hot spot for kunsthåndværk og tradition, hvor vi formidler fortiden som inspiration for fremtiden. I de smukke sydsjællandske omgivelser ved kanten af Holmegaard Mose slår det gamle Holmegaard Glasværk dørene op til en verden af design, håndværk og historie.

Læs mere her

Faxe Kalkbrud

Et stykke Danmarkshistorie

Når du går ned i Kalkbruddet, befinder du dig på bunden af det 63 millioner år gammelt hav. Det gør du, fordi for 63 millioner år siden var Faxe Kalkbrud nemlig dækket af vand, hvor kæmpehajer, krokodiller og mange andre eksotiske dyr svømmede rundt i.

Hos Geomuseum Faxe kan man leje hammer og mejsel til at hakke efter fossiler i kalken. Faxe Kalkbrud bliver ofte brugt til filmoptagelser. Blandt andet er flere scener til julekalenderen "Jesus & Josefine" optaget her.

Kalkbruddet er også et yndet sted for professionelle fotoshoots på grund af det specielle lys, det azurblå vand og det ørkenlignende landskab.

Se mere her

Møns Klint

Når du står på toppen af Møns Klint - 128 meter over havet - står du samtidig på toppen af det danske kridtfundament. Danmark er helt unikt bygget på en platform af kridt, og derfor vidner Møns Klint om de enorme kræfter, der har skabt landet og den enestående flora og fauna i området.

Få steder byder på så mangfoldig natur og velbevaret kulturarv, som Møn og de omkringliggende øer og vandområder. I Biosfæreområdet kan du på 450 kvadratkilometer opleve de fleste danske naturtyper, både på land og i vandet.

Læs mere her

Sydsjælland & Møn

Sydsjælland & Møn guider dig til de bedste oplevelser i vores skønne nærområde, som byder på alt fra museumsbesøg til vandreture i skoven, og sjove aktiviteter for hele familien.

Download din app til Sydsjælland & Møn her: https://www.sydsjaellandmoen.dk/download-sydsjaelland-moen

Læs mere

Præstø Tennisklub

Du kan nu leje en tid på tennisbanen, når du besøger Hotel Frederiksminde.

Præstø Tennisklub er en lille hyggelig klub med 3 grusbaner og en kunststofbane
- og som i øvrigt har 100-års jubilæum i juni 2022.

Der er mulighed for at leje tennisketsjere og bolde i tennisklubben.

Send din forespørgsel her

Præstø Roklub

Kom tættere på den smukke natur ved Præstø Fjord.
Vi ror med to årer i vores coastalbåde, og med én åre i vores traditionelle inriggere. Begge bådtyper er oplagte til, at få god motion, hvor du får brugt næsten alle muskler i kroppen.

Er du til bølger, fart og sved på panden?
Eller er du til stille ture, hvor der kigges efter havørne og marsvin?

Send din forespørgsel her

Historiske gåture i nærområde

Oplev Sydsjællands smukke natur på gåben gennem landskabet.
Her er mange muligheder for forskellige ruter.

Læs mere

Destination Præstø Fjord

Destination Præstø Fjord strækker fra Feddet og snor sig langs fjorden forbi Gamle Tappernøje, ind til Præstø havn og by, og videre rundt om hele Jungshoved halvøen til Kalvehave Havn.