Forfatter: Bo

Hotel Frederiksminde i provinsbyen Præstø var et sted, hvor man kunne bestille svinemørbrad i butterdej til konfirmationen. Nu får hotellet besøg af kinesiske bloggere, der vil smage stedets michelinmad.

Hotel Frederiksminde i Præstø er en ekstrem tidslomme i en tidslomme af en by. En hvidgullig bygning fra slutningen af 1800-tallet, hvor væggene er belagt med stribet tapet, ornamenteringer, guldindfatninger og hjortegevirer, gardiner hænger tunge i deres flettede kvastsnore, malerierne har skovsøer og stolene har polstrede armlæn – en så gennemført tilbageføring til en svunden tid, at en bankdirektør fra 1890 ikke ville blinke et øjeblik. Ikke indtil han så hoteldirektørens åbne MacBook Pro i en af de lyse stuer eller den japanske kvindelige kok i køkkenet.

Vi ankommer til hotellet i et fygende snevejr, der har lagt sig fint på alt og givet byen et fernis af romantisk Vinterbyøster. Ikke at Præstø har brug for hjælpen – i en by, hvor man dyrker nostalgien, brostenene og kan »dufte tiden, der var engang«, som det hedder på VisitMønsKlints hjemmeside.

Læs hele artiklen på Politiken her

 

Frederiksminde er et smukt gammelt hus, der er bygget til det formål, det varetager i dag, nemlig at fornøje og rekreere folket. Bygget i 1870 blev det opkaldt efter Frederik VII, der var populær blandt håndværkerne, hvis forening stod bag byggeriet, så den gamle klosterhave fra middelalderen kunne bruges til alles glæde og fornøjelse.

I dag bestyres stedet af Silja Brenna, der gør et flot stykke arbejde, for at alle gæster føler sig forkælede og særlige, og det er nok de fleste af gæsterne, der vælger også at overnatte i et af de 20 fine rum, der hører til hotellet.

Tilbuddene er formet som forskellige former for ophold, (gourmetophold, weekendophold m.m.), men man kan også blot komme fra gaden og nyde enten en sansemenu eller en klassisk menu.

Med priser på næsten det halve af hovedstadens var det ingen tvivl om, at vi skulle prøve sansemenuen, der som begge menuer bliver indledt med en række små meget markante appetizere.

Læs hele anmeldelsen på politiken her