Med en af Danmarks smukkeste beliggenheder og historiske omgivelser skaber Hotel Frederiksminde rammerne om ethvert møde, ophold eller selskab, som skal være noget helt specielt.

Hotel Frederiksminde er beliggende idyllisk og diskret afskærmet af naturens favntag. Kun 50 meter fra strandkanten ved Præstø Fjord.

Udsigten fra vores klassiske hotelbygning er enestående.

Bygningen er fra slutningen af 1800-tallet og i vores restaurering er alt både tænkt og ført tilbage til romantikken og den kultur, vi alle er børn af.

Hotellet har 19 elegant udsmykkede værelser, som alle er individuelt og stilfuldt indrettet, med antikviteter og klassisk interiør fordelt på 13 dobbeltværelser, 3 enkeltværelser, 2 juniorsuiter og 1 suite.

Vi byder på et køkken med råvarer af ypperste kvalitet – havets friske udbud, sæsonens vildt og lækkerier fra små, lokale producenter.

Hotel Frederiksminde bliver forpagtet af Silje Brenna, og hotellet bliver drevet sammen med Jonas Mikkelsen.

Køkkenchef og partner, Jonas Mikkelsen, har en fortid på bl.a. Kommandanten og Svinkløv Badehotel og betegnes af mange eksperter som et af landets absolut største kokketalenter.

Hans køkken blev i 2016 , første gang, belønnet med en af de eftertragtede michelinstjerner.  Og gennem årene har madanmeldere fra både Børsen, Politiken og Berlingske givet topkarakteren 6 ud af 6 mulige.

Den hæderlige Michelinstjerne har fulgt Jonas Mikkelsen siden 2016. Sidenhen efterfulgt af Michelin Green Star for bæredygtig gastronomi.